DE UDSATTE BØRN

Sammen giver vi udsatte børn håb, fællesskab og en lys fremtid. 

Foreningen De Udsatte Børn drives 100% af donationer. Hver gave – lille som stor – gør en forskel.

Støt et barn – giv håb i dag

I foreningen D.U.B. – De Udsatte Børn har vi valgt at fokusere vores indsats på børn i alderen 4 til 12 år. Det har vi, fordi vi mener, at det er netop i disse år, fundamentet for barnets trivsel, udvikling og fremtid bliver lagt. I denne alder formes barnets selvværd, sociale kompetencer og tro på egne evner, og det er også her, vi har den bedste mulighed for at gøre en reel og varig forskel.

Mange udsatte børn bærer allerede i en tidlig alder på svære oplevelser, som kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet, hvis der ikke bliver grebet ind i tide. Ved at støtte børnene tidligt kan vi være med til at forebygge større problemer senere og give dem bedre forudsætninger for at klare sig i skolen, i fællesskaber og i livet generelt.

Vi mener, at indsatsen skal sættes ind, før udfordringerne vokser sig for store. Derfor har vi valgt at koncentrere vores ressourcer dér, hvor de gør størst gavn: hos børn i alderen 4 til 12 år, hvor støtte, omsorg og de rette voksne omkring barnet kan ændre livsbaner og skabe håb for fremtiden.

Vision & Værdier 

Tryghed

Børn skal mærke, at her er et sted, hvor de kan være sig selv uden at skulle passe på eller tage ansvar, der ikke er deres. Vi skaber rum, hvor de får lov at være børn.

Fællesskab

Ingen skal stå alene. Gennem aktiviteter, relationer og nærvær bygger vi stærke fællesskaber, hvor børn kan spejle sig i andre og føle sig set og hørt.

Menneskelighed

Respekt, omsorg og medmenneskelighed står i centrum. Vi møder børn og familier med åbne arme og åbne øjne – og uden fordømmelse.

Håb

Vi tror på børns muligheder, også når hverdagen er svær. Håbet er motoren i alt, vi gør, og det er dét, vi ønsker at give videre.

Om os

Vi samarbejder med fagpersoner som misbrugskonsulenter, socialpædagoger og kommuner for at skabe helhedsorienteret støtte. Sammen bygger vi bro mellem barnet, familien og systemet – og sikrer, at hjælpen rammer dér, hvor den gør mest gavn.

Foreningen drives udelukkende af donationer og legater. Det betyder, at hver eneste støtte gør en håndgribelig forskel og hjælper os med at nå endnu et barn, der har brug for omsorg og nye muligheder.

 

Støt et barn – giv håb i dag 

Ledig plads

Virksomhedsnavn

Ledig plads
Virksomhedsnavn

Ledig plads

Virksomhedsnavn

Hvad din donation går til 

Ét tryg øjeblik

Giver et barn adgang til en kort, men vigtig samtale

1000kr

Ét skridt mod håb

Dækker en hel støttesamtale med en voksen, der hjælper barnet med at sætte ord på det svære og finde ro

2000kr

Et fællesskab for et barn

Bidrager til små aktiviteter, trygge møder og sociale fællesskaber

3000kr

Hjælp til hele familien

Gør det muligt at inddrage forældre og netværk

4000kr

Brobygning til skole eller kommune

Hjælper os med at samarbejde med fagpersoner, så barnet får de rigtige løsninger

5000kr

Et barn får en ny retning

Støtter forløb, hvor vi følger barnet længere tid, hjælper med fremtidsplaner, praktik eller vejledning

7000kr

Hjælp til et barn i dyb mistrivsel

Giver os mulighed for at træde til hurtigt, når et barn står i krise

10.000kr

Fast beløb

Med et fast beløb giver du et barn en stabil hånd at holde i – måned efter måned.

Hvad vi fokusere på

Incest og seksuelle overgreb

Nogle børn vokser op med oplevelser, som ingen børn burde bære på. Incest og seksuelle overgreb sætter dybe spor i et barn – både i sindet, i kroppen og i selvværdet. Mange af disse børn går alene med deres oplevelser i lang tid, fyldt med skam, skyld og forvirring, uden at forstå, at det aldrig er deres egen skyld.

I D.U.B. møder vi disse børn med omsorg, tryghed og forståelse. Vi hjælper dem med at sætte ord på det svære, genopbygge deres grænser og finde tilbage til følelsen af at være noget værd. Vores mål er at give barnet styrke, håb og troen på, at de fortjener et godt og trygt liv.

Angst og utryghed

Mange udsatte børn lever med angst. De kan være bange for at fejle, bange for andre mennesker eller bange for verden generelt. Ofte skyldes det, at de ikke har haft de samme trygge rammer og redskaber med sig i livet, som andre børn har haft.

I D.U.B. hjælper vi børn med at forstå deres følelser og langsomt opbygge indre styrke og tryghed. Vi arbejder med at give dem mod, selvtillid og værktøjer til at turde mere – i deres eget tempo.

Mobning i de tidlige skoleår

Mobning i de tidlige skoleår kan sætte dybe spor, som kan følge barnet i mange år. Når et barn igen og igen bliver valgt fra, grinet ad eller holdt udenfor, kan det ødelægge barnets selvværd og lyst til at gå i skole og være sammen med andre.

I D.U.B. tager vi mobning meget alvorligt. Vi hjælper børn med at genfinde troen på sig selv, opbygge styrke og lære, at de ikke er forkerte. Samtidig arbejder vi for at give barnet redskaber til at stå stærkere i fællesskaber og relationer.

Ensomhed – vi glemmer ikke dem, der sidder alene

Nogle børn sidder alene i frikvartererne. Alene derhjemme. Alene med deres tanker. Ensomhed hos børn er ofte usynlig, men den gør ondt og kan skabe en dyb følelse af ikke at høre til nogen steder.

I D.U.B. glemmer vi ikke de børn, der står udenfor. Vi arbejder for at give dem fællesskaber, relationer og følelsen af at være ønsket og vigtig. Ingen børn skal føle, at de er alene i verden.

Manglende hygiejne, uheld og tegn på omsorgssvigt

Nogle børn kommer i skole med dårlig hygiejne, tisser i bukserne langt op i 8–10 års alderen eller virker trætte og uoplagte. Ofte er det ikke dovenskab eller ligegyldighed – men tegn på et hjem præget af utryghed, kaos, skænderier, lukkede døre og manglende omsorg.

Disse børn vokser måske op i mørke, både bogstaveligt og indeni. I D.U.B. ser vi bag om symptomerne og møder barnet med forståelse i stedet for skældud. Vi hjælper med at skabe struktur, tryghed og værdighed – og viser barnet, at de fortjener omsorg og respekt.

Selvmordstanker – det emne ingen taler om

Der findes et emne, som næsten ingen tør tale om, men som mange frygter og nogle bærer på i stilhed: selvmordstanker. Også børn kan gå rundt med en smerte, en håbløshed og en følelse af ikke at kunne mere. Mange tror, at børn er for små til den slags tanker – men det er desværre ikke altid tilfældet.

Børn, der er vokset op med utryghed, overgreb, omsorgssvigt, vold eller langvarig ensomhed, kan føle sig så alene og ødelagte indeni, at de ikke længere kan se en udvej. De kan føle sig som en byrde, som om de ikke betyder noget, eller som om verden ville være bedre uden dem.

I D.U.B. tager vi alle sådanne signaler dybt alvorligt. Vi tør spørge, vi tør lytte – og vi efterlader aldrig et barn alene med de tanker. Vi arbejder for at give barnet håb, tryghed og følelsen af, at deres liv har værdi. For intet barn skal nogensinde føle, at døden er den eneste udvej.

Støt os

Donér via bankoverførsel

Ønsker du at støtte vores arbejde med en bankoverførsel, kan du gøre det her:

Reg.nr.: 2370
Konto nr.: 9044136977
MobilePay: Ikke muligt endnu

Foreningen - De Udsatte Børn

Middelfartvej 379, 5491 - Blommenslyst

+45 46 20 55 25

Telefon tid mellem 8-10 på alle hverdage

info@deudsattebørn.dk
Vi svarer inden for 48 timer