Nogle børn vokser op med oplevelser, som ingen børn burde bære på. Incest og seksuelle overgreb sætter dybe spor i et barn – både i sindet, i kroppen og i selvværdet. Mange af disse børn går alene med deres oplevelser i lang tid, fyldt med skam, skyld og forvirring, uden at forstå, at det aldrig er deres egen skyld.

I D.U.B. møder vi disse børn med omsorg, tryghed og forståelse. Vi hjælper dem med at sætte ord på det svære, genopbygge deres grænser og finde tilbage til følelsen af at være noget værd. Vores mål er at give barnet styrke, håb og troen på, at de fortjener et godt og trygt liv.

Mange udsatte børn lever med angst. De kan være bange for at fejle, bange for andre mennesker eller bange for verden generelt. Ofte skyldes det, at de ikke har haft de samme trygge rammer og redskaber med sig i livet, som andre børn har haft.

I D.U.B. hjælper vi børn med at forstå deres følelser og langsomt opbygge indre styrke og tryghed. Vi arbejder med at give dem mod, selvtillid og værktøjer til at turde mere – i deres eget tempo.

Mobning i de tidlige skoleår kan sætte dybe spor, som kan følge barnet i mange år. Når et barn igen og igen bliver valgt fra, grinet ad eller holdt udenfor, kan det ødelægge barnets selvværd og lyst til at gå i skole og være sammen med andre.

I D.U.B. tager vi mobning meget alvorligt. Vi hjælper børn med at genfinde troen på sig selv, opbygge styrke og lære, at de ikke er forkerte. Samtidig arbejder vi for at give barnet redskaber til at stå stærkere i fællesskaber og relationer.

Nogle børn sidder alene i frikvartererne. Alene derhjemme. Alene med deres tanker. Ensomhed hos børn er ofte usynlig, men den gør ondt og kan skabe en dyb følelse af ikke at høre til nogen steder.

I D.U.B. glemmer vi ikke de børn, der står udenfor. Vi arbejder for at give dem fællesskaber, relationer og følelsen af at være ønsket og vigtig. Ingen børn skal føle, at de er alene i verden.

Nogle børn kommer i skole med dårlig hygiejne, tisser i bukserne langt op i 8–10 års alderen eller virker trætte og uoplagte. Ofte er det ikke dovenskab eller ligegyldighed – men tegn på et hjem præget af utryghed, kaos, skænderier, lukkede døre og manglende omsorg.

Disse børn vokser måske op i mørke, både bogstaveligt og indeni. I D.U.B. ser vi bag om symptomerne og møder barnet med forståelse i stedet for skældud. Vi hjælper med at skabe struktur, tryghed og værdighed – og viser barnet, at de fortjener omsorg og respekt.

Der findes et emne, som næsten ingen tør tale om, men som mange frygter og nogle bærer på i stilhed: selvmordstanker. Også børn kan gå rundt med en smerte, en håbløshed og en følelse af ikke at kunne mere. Mange tror, at børn er for små til den slags tanker – men det er desværre ikke altid tilfældet.

Børn, der er vokset op med utryghed, overgreb, omsorgssvigt, vold eller langvarig ensomhed, kan føle sig så alene og ødelagte indeni, at de ikke længere kan se en udvej. De kan føle sig som en byrde, som om de ikke betyder noget, eller som om verden ville være bedre uden dem.

I D.U.B. tager vi alle sådanne signaler dybt alvorligt. Vi tør spørge, vi tør lytte – og vi efterlader aldrig et barn alene med de tanker. Vi arbejder for at give barnet håb, tryghed og følelsen af, at deres liv har værdi. For intet barn skal nogensinde føle, at døden er den eneste udvej.